Besked fra forlag

Du har mail

Jeg har fået besked fra Forlaget Science Fiction Cirklen om, at min novelle ’Højt at Flyve …’ er kommet med i deres 2018 Antologi, ’De Fremmede, Lige under Overfladen 13’. I det øjeblik jeg ser, at der ligger en mail fra forlaget i min mail box, bliver sommerfuglene i min mave enorme. Afslag er det værste, og det kan nemt efterlade mig deprimeret og fyldt med tvivl i mange dage, men afslagene er en del af det her. Denne gang var det den utroligt glædelige besked om, at min novelle var blevet antaget, og det bringer boblende begejstring. Bogen udkommer til august, og forventningens glæde er udtalt.

Romaner og Noveller

Jo længere jeg kommer ind i bogverdenen, jo mere bevist bliver jeg om, at der er nogle skel, som godt kan føles lidt ubehagelige. Jeg er rigtig stolt af mine noveller, som jeg efterhånden har fået udgivet nogle stykker af. I mellemtiden har jeg bare opdaget, at der er mange i bogbranchen som ikke anser forfattere af noveller for at være ”rigtige” forfattere. Det er man kun, hvis man udgiver romaner, som man har kontrakt med et traditionelt forlag på. På den ene side kan der jo godt være noget om det. Det at have fået antaget en roman på et forlag er uden tvivl en anerkendelse af ens evner. På den anden side antager et forlag vel heller ikke en novelle uden, at den har en vis kvalitet?

“Rigtige” Forfattere

Er der så nogen der er mere ”rigtige” forfatter end andre? Forfatter er en fri titel, og som sådan kan enhver kalde sig forfatter. For mig at se er der ikke nogen, der er mere ”rigtige” end andre. Om du skriver digte, noveller eller romaner er ikke vigtigt, hvis du skriver, så er du forfatter. Hvis du ikke har udgivet noget endnu, så kan du vælge at kalde dig selv forfatterspirer, men nogle gange har det effekt på effektiviteten i skriveprocessen at kalde sig forfatter. Personligt turde jeg ikke sige ordet, før flere år efter jeg havde fået udgivet den første novelle, men det havde en stor indflydelse på min selvopfattelse, både da jeg tænkte det første gang, og da jeg første gang sagde det højt til andre mennesker.

Debutant

I år er jeg så debuteret som medforfatter på en roman, ’Dagbog fra Zombieverdenen’. Det er jeg selvfølgelig super stolt af, men det har alligevel ikke fået mig til at føle mig anderledes. Romanen udkommer på Forlaget Mellemgaard, og når man udkommer der, har man åbenbart lidt af det samme problem, som når man udgiver noveller eller er selvudgiver. Alle ved, at det er svært at være debutant, men branchen er mere indviklet, end jeg havde regnet med. Jeg er stadig stolt af bogen og det arbejde, der er lagt i projektet.

.

Hvordan kommer man videre?

Kernen i spørgsmålet er, hvorfor den her diskussion kører rundt i hovedet på mig og på en del andre nye forfattere? Personligt får jeg også ofte at vide, at jeg skriver godt. Alle ved det er svært at være debutant. Men kernen i spørgsmålet må findes inde i mig selv. Måske er forfatter personligheden ekstra følsom eller har ekstra lavt selvværd? Måske er det fordi, man udleverer sig selv, når man skriver, ikke i den betydning at det man skriver er baseret på en selv, men i den betydning at skrivekunsten er ens hjertebarn. Jeg tænker i virkeligheden, at jeg kan blive langt bedre til at håndtere kommentarer i at filtrere i, hvad der er vigtigt for mig, og hvad der ikke er.

Lige nu vil jeg bare glæde mig over den dejlige meddelelse fra Science Fiction Cirklen om, at de har antaget min novelle, som udkommer til august. Det er lykken.

Hvad tænker du om forfattere? Skriv en kommentar.