Hvorfor er genre vigtiget
Det der med at holde redde i hvilken genre bøger hører ind under kan være virkelig svært. Er det nu også så vigtigt? Hvis historien er god, så kan det vel være lige meget, hvad det hedder, og hvilke genretræk det har? Jo i det øjeblik hvor man sidder i sit favorit sofahjørne og nyder historien, så er det jo helt lige meget, om det er fantasy, magisk realisme eller noget helt andet. Men hvis man gerne vil læse flere bøger af samme slags, så er det ret smart, at de er delt op, og man således kan spørge på mere i samme genre.
Her har jeg valgt at behandle Fantasy og Magisk Realisme idet, det er de felter, jeg hovedsageligt bevæger mig indenfor både som læser og som forfatter
Fantasy
På wikipedia kan man finde følgende definition:
’Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med tilstedeværelse af magi, fabelvæsner og andre overnaturlige elementer. Det nok mest berømte eksempel er J.R.R. Tolkiens univers Arda hvor blandt andet Ringenes Herre foregår.’ Et andet hovedværk indenfor genren er Stephen Kings ’Det mørke tårn’.
Spørgsmålet er, om vi på basis af den forklaring har sikkerhed for hvad, der falder ind under genren, som i øvrigt har ret mange undergenrer. Hvilke andre bøger hører med?
Det bugner med fantasy derude. Der er bøger, serier, film og computerspil. Kærligheden til eventyret er urgammel, men det tidligste eksempel på fantasy er nok E.T. A. Hoffmanns ’Det fremmede barn’ fra 1865. Et mere kendt eksempel er Lewis Carrols ’Alice i Eventyrland’ fra 1865.
Lige nu er det en af tidens store trends, og der udgives en stor mængde af litteratur i fantasy genren. I Danmark er det primært for målgruppen Tweens og YA (young adults), det er stort, men genren er også i vækst for voksne. Udenfor Danmark er fantasy også kæmpestort for voksne med forfattere som Robert Jordan, Brandon Sanderson, Kate Elliot, George R R Martin og mange flere.
Mere Fantasy
Mange anser J.R.R. Tolkien for fantasyens fader, og det er sandt, at genren blev meget mere kendt efter udgivelsen af ’Ringenes Herre’ i 1954 og 1955. Trilogien bragte også noget helt nyt ind i litteraturen, idet det er den først high fantasy. Tolkien skabte en helt ny verden i utrolig detaljerigdom, med egen logik helt afrundet i en sådan grad, at der blev udviklet et særligt sprog, som er så færdigt, at det kan læres og tales.
Herefter har genren levet en tilværelse med stærkt svingende popularitet, indtil Harry Potter indtog verdensscenen i 1997. Siden det skete, har der kun været en vej på popularitetsbarometeret, og det er op.
Hvorfor er det så populært? Fantasy er på overfladen urealistisk. Det er fyldt med fjerne frit opfundne verdner, drager, magi og alt hvad, du ellers kan forestille dig og så lige lidt til. Men fantasy beskæftiger sig stort set altid med nogle af livets store spørgsmål. Genren behandler evigtgyldige temaer i en setting, der gør der mere interessant og underholdende at læse. Temaerne er ofte forbundet med det at blive voksen, frigørelse, afsavn, tryghed, jalousi, forelskelse, mobning og sociale tilhørsforhold. Hvis vi bevæger os ind i voksendelen af genren så, er det ofte en skildring af interaktion mellem mennesker med meget komplekse relationer. Man er ofte i gang med store spørgsmål om religion, politik og krig. Individualisme versus fællesskab og det at kæmpe for noget der er større, som for eksempel kan være frihedsrettigheder, er også ofte et tema. Den fantastiske setting sætter alle emner fri, gør dem mere lettilgængelige, og man kan debattere frit i det litterære rum.
Fantasy og skoven af undergenrer
Friheden i det litterære rum er i det hele taget kæmpestor i fantasy. Det tiltrækker både læsere og forfattere. Personligt elsker jeg at arbejde med at bygge en verden op med egne regler, som fungerer efter deres egen logik. I det øjeblik man bygger på en sådan verden, er der ingen regler, for dem sætter man selv. Herefter lukker boksen sig, for karaktererne lever i den her verden med de begrænsninger, som det måtte give.
Inspirationen hentes ofte i historiske begivenheder, sagn, myter og eventyr, som dermed ender med at give historien et svagt genskin af genkendelighed. Det giver alle tryghed i fantasy fortællingen, idet man kan få en følelse af hjemlighed, selvom man er i en fjern og ukendt verden. Men der er mange måder at arbejde med genren på, og det har ført til en skov af undergenrer.
Den mest udbredte undergenre er high fantasy (episk fantasy), som er den klassiske kamp mellem det gode og det onde. Kompleksiteten er høj, og det fiktive univers er meget gennemtænkt og fyldt med detaljer, der gør det troværdigt. Eksempler på high fantasy er ’Ringenes Herre’, ’The Wheel of Time’ serien og ’Shannara’ serien.
I modsætning hertil står low fantasy, som ofte er fyldt med ikke-menneskelige væsner og har en handling, som bygger på ikke-rationelle begivenheder der ikke bliver forklaret. Det mest kendte eksempel må være ’Twilight-sagaen’.
En anden interessant undergenre er urban fantasy. Den kendetegnes ved at foregå i vores almindelige verden i nutiden. Her eksisterer magien så side om side med realismens verden. Det mest kendte eksempel er ’Harry Potter’.
Men der er mange flere som for eksempel Heroic Fantasy, Sword and Sorcery, Historical Fantasy, Arthurian Fantasy, Science Fantasy, Dark Fantasy og flere endnu.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere så, er det bedste, du kan gøre at følge med her på side. Skriv dig op til mit nyhedsbrev, så du får informationer om nyt på siden helt automatisk.
I den næste artikel kommer snakken om magisk realisme, og mine tanker om hvordan man skiller genrerne ad. Yderligere kommer der senere mere om fantasy genren og dens temaer
Et andet interessant emne i den kategori er rejsen som drivkraft for historien. Der kan både være tale om en fysisk rejse til et andet sted og måske endda en anden verden, men der kan også være tale om en indre rejse, der handler som hovedpersonens udvikling. I Sif og Ulvefolket er det primært hovedpersonens udvikling. Historien foregår lige midt i Jylland og handler om at blive voksen, frigøre sig og finde sin plads i en verden fyldt med magi. Det er magisk realisme – mere om det i næste artikel.
Hvad tænker du om fantasy, temaerne og skoven af undergenrer? Skriv en kommentar.