Mit hjerte slog helt sikkert et slag over da der var en der sagde: Du skal da bare have en hjemmeside.
HVAD? var min reaktion, men jeg ved jo ingenting om det. Jeg var fuldstændig i vildrede og gode råd var dyre.
Og så er der jo hele loopet med alle de sociale medier!
Min reaktion var, at jeg jo var på Facebook, men det var slet ikke det. Jeg skulle have en side i Facebook for mit forfatter-brand og helst være til stede på andre sociale medier også.
Før jeg nåede til det tekniske var mit første spørgsmål: Er jeg et brand?
Jeg er helt sikkert forfatter men at det skulle medføre at jeg også er et brand? Ja, det havde jeg ikke set komme.
Svaret på spørgsmålet var tydeligvis Ja og jeg tænker også jeg har set lyset nu. Når du er et brand kan du bedre promovere dig selv og et kendt brand kan nemmere sælge sine produkter.
Sådan set var der jo ikke andet at gøre end at gå igang med at lære det. Løsningen for mig blev et kursus specielt rettet mod marketing for forfattere og et mere generelt wordpresskursus samt netværk. Det er altdi godt at kende nogen man kan spørge om gode råd
Jeg syntes stadig det er kompliceret. Jeg har brug for mere viden om wordpress, mailchimp, shops og SEO men jeg er på vej.
Nu kan jeg rette min side til, skrive et indlæg og sende et nyhedsbrev. Derfor er jeg overbevist om at jeg nok skal få lært resten også, det er kun et spørgsmål om tid og indsats.
Det andet jeg er overbevist om er, at når jeg kan lære det, så kan du HELT sikkert også lære. Mit bedste råd er, at du kaster dig ud i det. Der sker ikke noget ved at prøve sig frem. Det være sagt så er det hurtigere, hvis du tager et kursus.
God rejse – lad mig høre hvad du tænker i kommentarfeltet nederst?