Om Forlæggeren Hanne Rump

At være iværksætter og skabe noget fra bunden appelerer til min personlighed. Det er i virkeligheden den samme del af personligheden, som får mig til at skrive – det handler om at skabe – og når det kommer til forretning om at se muligheder, forfølge dem og skabe vækst.

At det lige blev forlagsbranchen er selvsagt ingen tilfældighed. Jeg har brændt for litteratur hele mit liv og læst ekstensivt helt fra barns ben. Langt senere blev jeg modig nok til at indrømme overfor omverdenen, at jeg skrev og drømte om at blive udgivet.

Springet til  også at blive forlægger var ikke særligt stort. Jeg er fyldt med skabertrang, men det er kombineret med et ønske om at give noget tilbage. Det er hverken nemt at være forfatterspire eller debutantforfatter, for det er på mange måder en hård branche. Jeg ønskede at skabe et sted, hvor det er muligt at fremelske talent, for det er også en passion for mig – at arbejde med mennesker.

I december 2020 opstod muligheden for at danne Baadsgaards Books sammen med Ove Jensen og Vibeke Vestergaard. Vi har med det firma skabt et stærkt koncept indenfor romance, som dækker et hul i markedet. Det er bøger, som taler til dit hjerte, og som vi forventer os meget af i fremtiden både i form af dansk og udenlandsk litteratur.

Se mere om Baadsgaards Books her

Baadsgaards Books

I 2019 var jeg med til at skabe konceptet og strategien til KRABAT sammen med Helle Perrier og Tanja Bisgaard. Forlaget gik i luften i januar 2020, hvorefter vi arbejdede intensivt på at få forlaget op at køre og vækste det. I december 2020 solgte jeg min andel til Tanja Bisgaard.