Sagnet om Popobawa dæmonen bygger på mange fakta

Sagnet om Popobawa dæmonen bygger på mange fakta fra Afrika. Herunder kan du læse om historiske fakta forbundet med den arkæologiske udgravning Great Zimbabwe. Navnet på den by der er fundet der er Imba Huru og der er tale om den største forhistoriske civilation syd for Sahara.

Ud over de historiske elementer er er der både mange teorier og legender om det samfund der engang befolkede byen. Flere af dem vil også blive nævnt her idet de også danner inspiration for den fiktive historie, Sagnet om Popobawa Dæmonen

Great Zimbabwe - Fakta

Great Zimbabwe, Imba Huru, er UNESCO verdensarv. Det kom på listen i 1986 og er de største stenstrukturer syd for Sahara. Idag er det en af Zimbabwes største turist attraktioner.

Byen formodes bygget af Bantu Shona civilisationen som var på sit højeste fra det 11. århundrede til det 15. århundrede. Ruinerne dækker et område på 800 hektar og byen kan rumme cirka 18.000 personer. Den var et vigtigt handelscentrum hvor der er fundet både glas og porcelæn fra andre verdensdele.

Området er delt i tre sektioner – Hill Ruins, Great Enclosure og Valley Ruins.

Som det ses på kortet herunder er Great Zimbabwe placeret inde midt i landet direkte syd for Harare, Zimbabwes hovedstad idag.

 

Afrika Great Zimbabwe
Luftfoto fra Great Zimbabwe
Afrika

Hill Ruins er granitstrukturer på klippetoppen. Man antager at denne akropolis har været dels den kongelige bolig og dels har haft et rituelt formål. Den kongelige bolig befandt sig i den vestlige del og magten gik i arv i lige linje i slægten. I den østlige del fandt man seks opretstående søjler med stenfugle på toppen som sandsynligvis har haft et rituelt formål, og denne del har muligvis udgjort et tempel.

Great Enclosure har form som en ellipse og er placeret syd for Hill Ruins. Muren omkring Great Enclosure er 11 meter høj og i den vestlige side er der et tårn. Indenfor muren er der hytter og fællesarealer og det er nemt at forestille sig, at det har været bopæl for byens rige og indflydelsesride borgere.

Valley Ruins viser hvor langt ud i dalen byen strakte sig og fortæller hvor utroligt mange almindelige borgere der har været plads til i de mange hytter blandet med fællesarealer og steder, der sandsynligvis har været dedikeret til handel. 

Great Zimbabwe - Imba Huru - Legenderne

Følg med! Der kommer senere interessante opdateringer om de legender der knytter sig til Imba Huru, blandt andet legende om dronningen af Saba.