marts 7, 2018

OM Hanne Rump

Hanne Rump

Hanne Rump - Begyndelsen

Forfatter Hanne Rump er født i 1971 i Østjylland. Hun blev student fra Horsens Amtsgymnasium og senere civilingeniør fra Aalborg Universitet.
Som barn var hun heldig at have en far, som konstant læste højt fra alle mulige og umulige bøger. Det var her, kærligheden til den gode historie med de spændende personer startede. Karaktererne og deres udvikling gennem historierne var og er stadig for Hanne det, der gør en bog fantatisk.
Det blev til en stor fascination af ord, og det som man kan skabe med de ord. Hannes primære interessefelt er fantasy både for voksne og børn, men hun skriver noveller inden for flere genre og elsker at udfordre sig selv.
Hanne debuterede med science fiction novellen ’At bede en stille bøn’ og har senere fået udgivet flere noveller.

Hanne Rump - Det at skrive

Det har været utrolig svært for Forfatter Hanne Rump at komme ud med skriverierne. Selve det at skrive startede hun med som teenager med vilde fantasy historier der ofte i virkeligheden var en flugt fra hverdagen. Hun skrev og læste utrolig meget gennem alle ungdomsårene uden at turde fortælle nogen at skriveriet var en betydelig hobby. Først da hun ramte 40 år var behovet for at dele historierne med nogen blevet så stort at det ikke længere kunne holdes nede og den første novelle blev udgivet. Der var stadig ikke mange der vidste det men herfra udviklede det sig stille og roligt. Historierne kunne ikke længere holdes nede.

Hanne Rump - Inspiration

Der er mange der gerne vil vide hvor inspirationen kommer fra. Forfatter Hanne Rump er tit fristet til at sige at den bare kommer indefra. Det føles ofte sådan. I realiteten kommer inspirationen som oftest fra andre mennesker. Det behøver ikke være mennesker forfatteren kender godt. Et tilfældigt møde kan udemærket udvikle sig til en ny karakter der kan bekæmpe zombier, møde farlige feer eller blive venner med ulve. Inspirationen arbejder hver dag.